Pyramideenergi
Hvad sker der når man opholder sig i en pyramide?
Det vil jeg prøve at forklare uden at komme alt for meget ind på det tekniske, men bruge det
kinesiske tegn for YIN & YANG som billede. Alle pyramider virker, i højere eller mindre grad, som
afskærmning. Når man opholder sig inde i pyramiden, vil man være beskyttet mod udefra
kommende negative ”mørke” YIN energier. Det er derfor en pyramide er så velegnet til at meditere
i; man er fuldstændig i sin egen verden.
Der er lavet utallige forsøg med pyramider. Men noget man har undret sig meget over, er at der
sker ingen forrådnelse under den. Det er kun vandet der fordamper, selve tørstoffet forandrer sig
ikke. Forklaringen er, at der ikke kan komme negative mørke YIN energier ind og nedbryde det.
Da den vil blive fanget af pyramidens hældning, der mangler den ene pol. YANG har ikke en
modpol at veksle med.
Den pyramide jeg har bygget, er så udviklet videre, så det ikke bare er en afskærmning. På
toppen af den er monteret en kugle, samt tyve paraboler. Kuglen drejer konstant rundt, og
afstanden mellem kuglen og pyramidens top, varierer hele døgnet. Når kuglen er nede og røre
toppen af pyramiden, er parabolerne lukket helt omkring den. Når den er oppe, ligner den en
blomst der er udsprunget. Man kan sammenligne det med en lotusblomst, der åbner sig og lukker
sig igen, og det sker i løbet af godt og vel et døgn, i takt med universets planeter. Det er oppe i
kuglen lysets YANG energi skabes, og sendes ned i pyramiden.
Opholder man sig inde i pyramiden, vil man føle en vidunderlig fred og universel kærlighed, fordi
hele rummet er fyldt med de lyse YANG energier. Man er jo afskærmet fra mørke YIN energier og
føler nu hvordan de lyse YANG strømmer ind i ens celler.
Hvis en person fejler noget eller bare er træt, er der ubalance i vedkommendes krop mellem det
”lyse” og det ”mørke”. Den mørke YIN er blevet den kraftigste pol, og der er ikke balance mellem
de to.
Lad os sammenligne YIN & YANG med to stangmagneter, som hver har en sydpol i den ene
ende, og en nordpol i den anden ende. Ved at holde enderne af dem sammen vil man opdage, at
to af samme slags frastøder hinanden, mens to modsætninger tiltrækker hinanden. Det samme
sker, når man opholder sig inde i pyramiden. Den mørke YIN energi i ens krop vil tiltrække den
lyse YANG energi, og skabe balance mellem de to poler.
Da alting kører i et evigt kredsløb, vil vi også skulle afgive, når vi modtager energi. Derfor er højre
hånd og fod forbundet til jord, når man opholder sig i pyramiden. Vi er som planter, vi vil altid
drages mod lyset, så det er vigtigt at have ordentlig jordforbindelse (også udenfor pyramiden.)
Alle vil have glæde af et eller flere ophold i pyramiden, hvor der er overskud af ”lysenergi,” som
kan sætte gang i cirkulationen igen.
Den bedste måde at gøre det på ved pyramidens hjælp er følgende:
• Et ophold af ca. 45 min. Varighed
• Gentag samme ugedag 4 uger i træk
• Dernæst samme ugedag hver 14. dag 4 gange i træk
• Derefter med 28 dages interval efter behov
Alle intervaller går op i tallet 28, det er meget vigtigt, at man følger det, da 4 x 7= 28, er
menneskets cyklus. Den tid det tager, at veksle gennem et menneskes krop. Hvor man nu har
aktiveret ”polen” med ”Lys” hele vejen rundt i cyklussen. Når man går fra 7 dage til 14 dage, er det
for at vænne kroppen til selv at hæve sig op i en højere frekvens, uden at skulle have hjælp og
ikke falde tilbage i det gamle mønster.
© Aage B. Vester